KUNDERNE SIGER
Intelliplan Danmark
IT Forretningssystem til vikar- og rekrutteringsbureauer
"Intelliplan befinder sig i et konkurrencepræget marked. Det er derfor vigtigt for os, at vi kontinuerligt kan positionere os i forhold til markedet og vores konkurrenter.
Vi valgte at indgå samarbejde med Rud Consulting, da Mette kunne bidrage til at forbedre vores salgsaktiviteter og især salgsresultater på flere niveauer. Hendes entusiasme smitter og gennem sit engagement samt sin indlevelse i vores forretning, fik hun hurtigt forståelse for vores salgsudfordringer og hvordan de kunne løses.
Mette hjalp os med at udarbejde en markeds- og konkurrentanalyse, som blev fundamentet for et nyt målrettet salgskoncept for vores mødebooking og salg. Vi brugte også Mette til at træne vores sælgere, hvilket medvirkede til en optimering af vores overordnede salgsprocesser og -resultater.
Effekten af alle Mettes aktiviteter kunne mærkes direkte i antallet af kvalitative kundeaftaler, og vi har i det hele taget fået forbedret vores salgsaktiviteter på flere niveauer.
Vi har været yderst tilfredse med det engagement og arbejde, som Mette har leveret, og vi kan give vores varmeste anbefalinger til fremtidige kunder."
Camilla Mortensen, Country Manager, Intelliplan Danmark
"I sin salgstræning er Mette rigtig god til at tage udgangspunkt i min og virksomhedens salgssituation, så træningen i de generelle salgsværktøjer tilpasses til den pågældende salgsudfordring, uanset hvor i salgsprocessen. Sælgere er forskellige og Mette har forståelse for det i sin træning, idet hun tager højde for mine personlige styrker og barrierer.
Med Mettes salgstræning og sparring kan jeg nu komme videre i min egen salgsudvikling - selv se, hvor i forløbet jeg er og hvorhen jeg skal, for at opnå mine salgsmål."
Magnus Gunnarsson, Account Manager, Intelliplan Danmark
Alia
Hjemmesider til institutioner, organisationer og mindre virksomheder
"Mette har i sit virke for Alia haft en særdeles overraskende positiv indflydelse på oparbejdningen af nye kunderelationer.
Med sin professionelle indstilling, engagerede personlighed og vindende væsen har Mette deltaget i både det indledende strategiske arbejde med planlægning og implementering af nye marketingtiltag, samt varetaget den direkte oparbejdning af kundekontakt med særdeles gode resultater. Og det vel og mærke i et marked der erfaringsmæssigt er skæmmet af annoncehajer, lidt for smarte telefonsælgere og udpræget skepsis.
Jeg kan derfor kun varmt anbefale Mette som konsulent til firmaer, der ønsker en saltvandsindsprøjtning på marketing & salgsområdet, vores perspektiv og tilgang er ændret markant - og dermed vores bundline."
Lars Steffen Jensen, Salgs- & Marketingchef, Alia ApS
Legetøj med handicap
Webshop
"Jeg fik Rud Consulting anbefalet og valgte at tage kontakt, da jeg efter at have startet virksomhed opdagede, at jeg slet ikke anede noget om salg.
Jeg havde et meget negativt billede af salg og troede, at det mest var noget med luskede brugtvognsforhandlere og anmassende telefonsælgere, der vil presse intetanende kunder til at købe printerpatroner, de ikke har brug for.
Mette lavede et forløb, der gav mig struktur på salg og salgsforløb, så jeg selv kunne fortsætte bagefter. Men det vigtigste for mig, var at hun hjalp mig til at opdage, at salg kan være positivt, især når man som jeg har et produkt, der kan gøre en stor forskel for dem, der skal bruge det.
Før gik jeg ofte i stå og fandt på undskyldninger for ikke liiiige at ringe op i dag, når jeg skulle tage kontakt til en potentiel kunde, men sådan har jeg det ikke længere.
Jeg har været meget glad for mit samarbejde med Mette og vil bestemt også bruge hende i fremtiden."
Stine Malte, Ejer, Legetøj med handicap
Twidesign
Grafisk bureau
"Mette har lært mig bedre forberedelse, så mit budskab kommer frem ved telefonsalg.
Jeg har også lært at strukturere nysalget, så dagene ikke bare går, uden at jeg får fat i de potentielle kunder."
Tina Wied, Partner, Twidesign
OSPartner
Uddannelser for livet
"Rud Consulting har gjort et meget grundigt stykke arbejde for os i forbindelse med salgsaktiviteter på BTB markedet. Mette formåede at sætte sig ind i vores produkter på en sådan måde, at budskaberne blev meget klare og skarpe overfor kunderne. Hun stillede meget relevante spørgsmål til os, for at sælge vores usp'er videre til slutbrugerne."
Jakob Størling, Direktør, OSPartner
Medievirksomhed
"Rud Consultings 2 dags-kursus 'Salgets værkstøjskasse fra A - Z' har givet mig idéer og teknikker til at bevare overblik i dagligdagens salgsarbejde. Jeg er nu bevidst om at holde fokus og hele tiden vide, hvor mange opkald, tilbud og møder der skal til for at fastholde højt salgsniveau. Rud Consulting har givet mig et 'wake-up-call' i de fundamentale salgsværktøjer, hvilket man hurtigt kan 'glemme' som trænet sælger."
Account Manager på førende dansk tv-kanal